Dette hold er for piger og drenge i 6.-8. klasse. Der spilles på badmintonbane, som i Kidsvolley, men med regler som minder om 6-mandsvolley.
Dette hold er super for spillere der går fra Kidsvolley til ungdomsvolley.
Det er også her nye uøvede ungdomsspillere skal starte så hvis du ikke har spillet hos os før begynder du her og lærer grundteknikkerne.
Det vigtigste er, at du har modet til at komme, viljen til at prøve og accepterer at fejl er en del af læringen. Vi arbejder med volleyball, hvor man benytter en badminton bane og nettet er knap så højt som i rigtig volleyball. Vi er heller ikke så mange spillere på banen, hvilket gør, at man opnår mange flere berøringer med bolden end ved almindelig volleyball.
Der er mulighed for at spille stævner gennem sæsonen, hvor der spilles teen-volley.